Besøg fra Conny, Møllehuset

Møllehuset er et sted for fysisk og psykisk handicappede. Det er tilegnet børn og unge, som skal tages af og hjælpes i døgndrift. Det er børn der kan lide af hjerneskader, autisme, ADHD, lidelser, kromosomfejl, fødselsskader og en helt masse andre diagnoser.

Stedet hjælper disse børn med at strukturere hverdagen, særligt de børn med autisme. Allesammen går i skole på Østermølle afdelingen, udover 2 stk., som er for gamle og er så svage, at de burde komme på plejehjem. På stedet har man værelser til den enkelte, og udover det, store fællesarealer.

Møllehuset har et stort og kompetent personale. Pædagoger, psykriatere, pedel, rengøringsassistenter og så har man også udviklingshæmmede, som kommer og arbejder der (en pedelassistent og en til at gøre legetøjet rent). Ud af huset har de også samarbejde med forskellige centre rundt omkring i landet. Her kan nævnes specialtandlæger, neurocenter, psykologcenter, hjemmeplejen, bandagist og mange flere.

Deres børnesyn lyder: "Alt liv har værdi, glade børn". Børnene skal have et godt liv, og de sætter meget fokus på det positive. De gode ting de oplever. Masser af sanseoplevelser. Hvert barn er noget helt unikt. De er alle forskellige og derfor har forskellige behov. De arbejder samtidig ud fra at have de basale behov i orden for børnene, så der er en tryghed på stedet. Man benytter sig af kort, som børnene kan holde sig til, så der er struktur på hele deres dag. Hvornår skal de spise? Hvordan skal man tage sit tøj på? Det hjælper kortene med.

Man bruger konkrete arbejdsmetoder i dagligdagen. Dette giver overskuelighed og er med til at give pædagogisk struktur. I det hele taget anvender man skemaer og planer i alt man foretager sig, så der er struktur på tingene og giver pædagogerne mere overblik over, hvad man skal have fokus på i det daglige.

Udfra hvad Conny har fortalt, vil jeg redegøre for emnet "KRAP":

KRAP er et nyt foretagende indenfor det pædagogiske felt. Det udpringer af mange års praksiserfaring. Formålet med KRAP er at øge fokus på de personer man arbejder med i det daglige. Man prøver på at tillægge de personer en større social og personlig kompetence, så de kan opnå en større livskvalitet. Man har i høj grad fokus på det positive og man er anerkendende mht. personers ressourcer. Metoder og teorier tager udgangspunkt i det kognitive og ressourcefokusering.
Det kognitive omhandler hvordan følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden vha. tænkning og antagelser.
Ressourcefokusering er det nyeste der er kommet til i forhold til moderne pædagogik. At man lægger vægt på det positive. (her snakker man bl.a. om et paradigmeskift indenfor børnesyn)

Personligt mener jeg, at det er godt man har fået en "teori" at gå udfra. Det lader til, at det kan give tættere relationer mellem pædagog og barn. At man kan strukturere dagligdagen på en måde, så det er børnene der bliver vægtet højest og at det er udfra et positivt udgangspunkt.

Kilde: www.krap.nu

Dobbelt socialisering

Dobbelt socialisering kan beskrives vha. sommerfuglemodellen.

At man har et barn som er fanget mellem to steder/arenaer; hjemme og i institutionen. Barnet har en familie sociotop og en udenomsfamiliær sociotop. Helt konkret gør det, at barnet oplever forskellige måder at indgå forskellige og opdragelsen formentlig også er forskellig, de respektive steder. Barnet skal altså tilpasse sig sit eget hjem, men også personalet i den givne institution og de andre børn der er der.

Hvert sted har nogle forskellige forventninger til barnets adfærd og ageren, så derfor skal barnet være i stand til at pendle mellem to miljøer (institution og hjemmet).

Rent historisk, så gjorde kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60'erne, at børnene var nødsaget til at blive passet i dagtimerne, når begge forældre var ude og tjene penge. Derfor så røg barnet ud i de forskellige institutioner og integreres dermed i to forskellige og betydningsfulde miljøer - sociale udviklingsmiljøer.

Et eksempel på dobbelt socialisering kan være at barnet tager i skole og lever under nogle specielle regler og normer. Herefter skal han/hun videre i SFO og her stilles der nogle andre krav og opgaver til barnet. Når barnet så tager hjem, skal han/hun til fodboldtræning. Her er forventes der også noget af hvert barn, men formentlig ikke de samme ting som i skolen og SFO'en. Og til sidst kommer barnet hjem og skal tilpasse sig miljøet derhjemme.

Kilder:
Dencik, L (1999): "Små børns familieliv - som det formes i samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg".
Dencik, L og Jørgensen, P.S (red.) (1999): "Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels forlag.
+ Egne notater fra undervisningen

Undervisning v. Mette Hegnhøj 11/10-12

Dagens undervisning har taget udgangspunkt i kulturbegrebet. Vi har fået tilbagemelding på vores redegørelse omkring kapitel 7 i "Kulturfortællinger". Hvis man vil se tilbagemeldingen, kan den læses i kommentarfeltet under redegørelsen. Her snakkede vi samtidig omkring de forskellige begreber (tværkulturel, transkulturel, forforståelse, redundans og ændring af perspektiv).

Efter det har vi fået snakket om emnet "Hjemstavn" hvor vi har besvaret et spørgeskema, som omhandler ens forhold til egen kultur. Det gav anledning til debat i klassen, hvor vi drøftede hvad der egentlig er "hjem".

Resten af dagen har gået med gruppearbejde, hvor jeg sammen med Anna-Lisbeth, Louise, Mikael, Helene og Michele har snakket om hvilke kulturforskelle der er i løbet af ens dagligdag. Børster man tænder om morgen, går man i bad og hvad med morgenmad osv.?
De andre grupper arbejdede med andre kulturdrejninger som omhandlede Eid, som er en fest for muslimer (med radiooplæg), pædagogen og kulturmødet og en case om Egon på 4 år.

Det hele blev fremlagt på klassen, og det gav materiale til debat og diskussion omkring de forskellige dilemmaer.

Redegørelse: Kultur

Denne øvelse, vil omhandle emnet ”kultur”. Den vil komme ind på den tværkulturelle forståelse af kultur samt den transkulturelle forståelse af kultur. Udover det, så vil den også belyse begreberne forforståelse og redundans samt hvordan man ifølge teksten[1] kan ændre sit perspektiv.

Den tværkulturelle model:

”At se på kultur på tværs af kultur. En tværkulturel forståelse tager udgangspunkt i en sammenligning af forskellige fænomener inden for forskellige, afgrænsede kulturer. Den tværkulturelle model lægger således op til at fokusere på forskelle og ligheder[2].”

Modellen tager altså udgangspunkt i en sammenligning af forskellige punkter og fænomener i forskellige kulturer. Det kan være ting som familiemønstre, kønsroller, magtfordeling at den går ind og sammenligner[3]. Fx kan man gå ind og kigge på, hvordan familiemønstret er i dag, i forhold til hvordan den var i gamle dage. At ungdomslivet i dag er mere frit i den moderne kultur, mens den traditionelle kultur er mere indskrænkende (fx familieforpligtelser og giftermål)[4]. Modellen i sig selv kan give os en form for viden, da den laver sammenlignende analyser af adfærd. Den forholder sig ikke til hvad der bestemmer en slags kultur som kultur, men mere hvad der afgrænser kultur som kultur[5]. Det kritiske ved modellen, er at der rummer en fare for etnocentrisme, forstået på den måde at individet ser sig selv som havende den bedste kultur. At man ikke har empati[6]. Samtidig er der også tale om kulturrelativisme, hvor man kun forstår sig på egen kultur og ikke blander sig i andres, at man altså mener at kultur er afgrænset og kan lægges i forskellige kasser[7]. Modellen er derfor ikke særlig tilpasset den tidsalder vi lever i nu, hvor mennesker bevæger sig mellem forskellige kulturer. Hvert menneske tilpasser sig forskellige miljøer, da man bærer sin personlighed fra et rum til et andet.

Den transkulturelle model:

”At se på kultur gennem kultur. Den transkulturelle model har som sit udgangspunkt at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker, og at der i ethvert møde udveksles og skabes kultur. Kultur er således en dynamisk proces. Den der betragter kultur, må derfor forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur[8].”

Denne model tager mere udgangspunkt i den folkevandring og bevægelse som jorden er i. Den øgede migration og globalisering gør kulturbegrebet mere komplekst og det bliver svære at definere sin identitet ud fra sit nationale tilhørsforhold[9]. Hver person bærer sin kultur med sig, og når personer mødes skabes der nye kulturer. Kultur er ikke længere statisk, men et dynamisk fænomen. Som det også fremgår i modellen[10] så bærer hvert menneske en samfundskultur, familiekultur, historie, relationer, netværk og subjektive oplevelser med sig. Det er altså ikke selve kulturen der er i fokus, men mere personers samspil og kontekst[11].

Begrebet forforståelse omhandler en viden eller en måde at være på. Det er en forudgående viden, som vi som mennesker har, for at forstå en given størrelse. Begrebet er kendt fra Rudolf Bultmanns teologi og fra Hans-Georg Gadamers hermeneutiske filosofi[12]. I sammenhæng med forforståelse, muliggøres det der hedder redundans. Det betyder at mennesker kan kommunikere, uden eksplicit at blotlægge enhver eneste detalje i den givne samtale/kommunikation[13]. Dog mener man, at redundans er så småt ved at udfase i samfundet, grundet denne store kulturelle forskel der er ved at opstå. Eksemplet i bogen, fortæller noget om hvordan man på pædagogseminariet har oplevet forskellighed af forforståelse[14]. At flerkulturelle personer ikke kender til de kulturelle forforståelser.

”Manglende forståelse kan i stedet skyldes at deres forudsætninger for at gætte ikke er til stede[15]”.

Måden som teksten fremlægger måden at ændre perspektiv på, omhandler igen forskellige kultures synspunkter. Hvis vi som individer ikke blev påført kritik/spørgsmål fra andre kulturer, så ville vi ikke ændre perspektiv. Som der står i teksten, så ville fortælleren fortsat grine ad den gamle dame, som ikke vidste hvad hun skulle stemme om[16]. Men fordi personer fra andre kulturer giver os en anden vinkel på det, så har vi muligheden for at ændre perspektiv. Den irakiske person i teksten, kommer fra en kultur med diktatur og bedrageri, og derfor er han kritisk overfor et dansk valg, fordi man bruger blyant[17]. Dette er med til at ændre vores perspektiv, fordi hver person ser forskelligt på episoder, handlinger og situationer pga. personens kultur.

---

[1] Side 110-129 i Kulturfortællinger

[2] Side 161 i Kulturfortællinger

[3] Side 111 i Kulturfortællinger

[4] Side 111 i Kulturfortællinger

[5] Side 111 i Kulturfortællinger

[6] Side 111 i Kulturfortællinger

[7] Side 112 i Kulturfortællinger

[8] Side 160 i Kulturfortællinger

[9] Side 113 i Kulturfortællinger

[10] Side 114-115 i Kulturfortællinger

[11] Side 115 i Kulturfortællinger

[12] http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/forforst%C3%A5else

[13] Side 119 i Kulturfortællinger

[14] Side 118-120 i Kulturfortællinger

[15] Side 120 linje 11 i Kulturfortællinger

[16] Side 124 i Kulturfortællinger

[17] Side 122 i Kulturfortællinger

Feltarbejde

Feltarbejde i Lejerbo vuggestue

I dag har vi været ude at undersøge pædagogens rolle i en vuggestue. Vi besøgte den pædagogiske leder i Lejerbo vuggestue, Gitte Thyrrestrup. Hun er efter den nye reform pædagogisk leder pr. 1. Januar, og er nu mere involveret i børnenes dagligdag.

Hun er uddannet socialpædagog i 1994. Hun arbejdede med personer med et alkoholmisbrug, hvorefter hun fik tilbuddet om arbejde i Lejerbo vuggestue i Thisted.

Vi fangede hende til et par spørgsmål om hendes syn på pædagogens rolle. Her er et uddrag.

1. Havde du nogen forventninger til pædagogens rolle under din uddannelse?:

”Dengang var det meget selvforvaltning, jeg havde forventninger til pædagogen skulle ud og hjælpe børnene til at blive selvforvaltende. Jeg forventede vi kom ud og var fagligt dygtige, og positive. At det er vigtigt at tage faget til sig og bruge det, og ikke ”bare” passe børn, som mange mente var pædagogens arbejde dengang. Jeg forventede vi kom ud, kunne stå fagligt frem og fortælle hvem vi er, hvad vi gør og hvorfor. ”

Ydermere beretter hun at hendes forventninger er blevet indfriet.

2. Har dit syn ændret sig efter endt uddannelse?:

”Jeg troede aldrig jeg skulle være leder, da jeg lige blev færdiguddannet. Jeg ville gerne arbejde med unge med vanskeligheder, men nu er det jo børn jeg brænder for.”

3. Har pædagogens rolle ændret sig efter endt uddannelse?:

”Dengang var der meget fokus på selve barnet som centrum. Nu er der meget mere fokus på pædagogen, og hvordan pædagogen kan ændre adfærd, for at få barnet til at ændre adfærd. Barnet er stadig i centrum. Man kigger mere på hvorfor barnet reagerer, som det gør. ”

4. Hvad er en god pædagog i praksis efter din opfattelse?:

”En god pædagog er efter min opfattelse en pædagog som er der for børnene, en der er nede på jorden, en man stoler på, en der tager ansvar, en der vil børnene, og tager børnene seriøst. Pædagogen skal også tage kollegaerne seriøst, så de får en god sparring i forhold til faglighed.”

5. Oplever du teorien bliver brugt ude i praksis?:

”Ja, i starten var det meget belastende hele tiden at skulle tænke over anerkendelse, skulle jeg rose alt hvad barnet gør? Senere kom det til at ligge på rygraden, og man kunne jo også bruge anerkendelse til at sætte grænser. Vi tænker meget over hvordan vi er og hvordan vi formulerer os overfor børnene, men det sætter sig også på rygraden med tiden. Anerkendelse bliver også brugt meget på de børn vi har med særlige behov.”

6. Er der noget ved arbejdet som du blev overrasket over?:

”Ja, dokumentation fylder en rigtig stor del af arbejdet. Mere end jeg havde forventet. Vi har valgt at have minimalt dokumentation, fordi vi hellere vil være sammen med børnene. Jeg føler det er bedre med en god kommunikation med forældrene, frem for skriftlig dokumentation hjem til forældrene. Det har vi simpelthen ikke tid og overskud til.”

             Konklusion:

Via dette interview blev afklaret med at pædagogens rolle har ændret sig i løbet af en årrække. I dag er der meget mere fokus på den anerkendende teori. Pædagogen skal ikke bare kunne passe børn, men have en gennemgående personlighed og teori. Der bliver lagt rigtig meget vægt på dokumentation, for meget, efter hendes mening. Det er slet ikke relevant med så meget dokumentation i en vuggestue, udtalte Gitte. Hun bekræfter os i at en pædagog skal vide, kunne og gøre.

Inklusion, hvad er det?

Inklusion er et lidt nyere begreb inden for pædagogik. Kort fortalt så handler det om, at alle skal inkluderes.
Alle skal have lige gode chancer i livet. Alle skal på lige fod indgå i de demokratiske processer og have de ressourcer som velfærdssamfundet tilbyder.
Her snakker vi især social- og specialpædagogik; at personer med specielle behov, skal imødekommes.
Overordnet kan man altså sige at inklusion handler om at imødekomme den enkelte. Mange misforstår begrebet og mener, at det læner síg op ad begrebet "integration". Men integration handler om, at man prøver at "normalisere" dem som ikke passer ind.

Rent politisk, i forhold til inklusion kan nævnes handicaporganisationerne der kom frem i 90'erne, sammen med salamance-erklæringen i 1994, som omhandlede at alle havde ret til uddannelse også dem med særlige behov.

For at læse mere om inklusion kan du gå ind på http://www.inklusion.dk/

Stereotyper

Dette er en præsentation af en stereotyp, som man kan gætte ;)