Besøg fra Conny, Møllehuset

Møllehuset er et sted for fysisk og psykisk handicappede. Det er tilegnet børn og unge, som skal tages af og hjælpes i døgndrift. Det er børn der kan lide af hjerneskader, autisme, ADHD, lidelser, kromosomfejl, fødselsskader og en helt masse andre diagnoser.

Stedet hjælper disse børn med at strukturere hverdagen, særligt de børn med autisme. Allesammen går i skole på Østermølle afdelingen, udover 2 stk., som er for gamle og er så svage, at de burde komme på plejehjem. På stedet har man værelser til den enkelte, og udover det, store fællesarealer.

Møllehuset har et stort og kompetent personale. Pædagoger, psykriatere, pedel, rengøringsassistenter og så har man også udviklingshæmmede, som kommer og arbejder der (en pedelassistent og en til at gøre legetøjet rent). Ud af huset har de også samarbejde med forskellige centre rundt omkring i landet. Her kan nævnes specialtandlæger, neurocenter, psykologcenter, hjemmeplejen, bandagist og mange flere.

Deres børnesyn lyder: "Alt liv har værdi, glade børn". Børnene skal have et godt liv, og de sætter meget fokus på det positive. De gode ting de oplever. Masser af sanseoplevelser. Hvert barn er noget helt unikt. De er alle forskellige og derfor har forskellige behov. De arbejder samtidig ud fra at have de basale behov i orden for børnene, så der er en tryghed på stedet. Man benytter sig af kort, som børnene kan holde sig til, så der er struktur på hele deres dag. Hvornår skal de spise? Hvordan skal man tage sit tøj på? Det hjælper kortene med.

Man bruger konkrete arbejdsmetoder i dagligdagen. Dette giver overskuelighed og er med til at give pædagogisk struktur. I det hele taget anvender man skemaer og planer i alt man foretager sig, så der er struktur på tingene og giver pædagogerne mere overblik over, hvad man skal have fokus på i det daglige.

Udfra hvad Conny har fortalt, vil jeg redegøre for emnet "KRAP":

KRAP er et nyt foretagende indenfor det pædagogiske felt. Det udpringer af mange års praksiserfaring. Formålet med KRAP er at øge fokus på de personer man arbejder med i det daglige. Man prøver på at tillægge de personer en større social og personlig kompetence, så de kan opnå en større livskvalitet. Man har i høj grad fokus på det positive og man er anerkendende mht. personers ressourcer. Metoder og teorier tager udgangspunkt i det kognitive og ressourcefokusering.
Det kognitive omhandler hvordan følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden vha. tænkning og antagelser.
Ressourcefokusering er det nyeste der er kommet til i forhold til moderne pædagogik. At man lægger vægt på det positive. (her snakker man bl.a. om et paradigmeskift indenfor børnesyn)

Personligt mener jeg, at det er godt man har fået en "teori" at gå udfra. Det lader til, at det kan give tættere relationer mellem pædagog og barn. At man kan strukturere dagligdagen på en måde, så det er børnene der bliver vægtet højest og at det er udfra et positivt udgangspunkt.

Kilde: www.krap.nu

Dobbelt socialisering

Dobbelt socialisering kan beskrives vha. sommerfuglemodellen.

At man har et barn som er fanget mellem to steder/arenaer; hjemme og i institutionen. Barnet har en familie sociotop og en udenomsfamiliær sociotop. Helt konkret gør det, at barnet oplever forskellige måder at indgå forskellige og opdragelsen formentlig også er forskellig, de respektive steder. Barnet skal altså tilpasse sig sit eget hjem, men også personalet i den givne institution og de andre børn der er der.

Hvert sted har nogle forskellige forventninger til barnets adfærd og ageren, så derfor skal barnet være i stand til at pendle mellem to miljøer (institution og hjemmet).

Rent historisk, så gjorde kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60'erne, at børnene var nødsaget til at blive passet i dagtimerne, når begge forældre var ude og tjene penge. Derfor så røg barnet ud i de forskellige institutioner og integreres dermed i to forskellige og betydningsfulde miljøer - sociale udviklingsmiljøer.

Et eksempel på dobbelt socialisering kan være at barnet tager i skole og lever under nogle specielle regler og normer. Herefter skal han/hun videre i SFO og her stilles der nogle andre krav og opgaver til barnet. Når barnet så tager hjem, skal han/hun til fodboldtræning. Her er forventes der også noget af hvert barn, men formentlig ikke de samme ting som i skolen og SFO'en. Og til sidst kommer barnet hjem og skal tilpasse sig miljøet derhjemme.

Kilder:
Dencik, L (1999): "Små børns familieliv - som det formes i samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg".
Dencik, L og Jørgensen, P.S (red.) (1999): "Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels forlag.
+ Egne notater fra undervisningen