onsdag den 7. november 2012

Dobbelt socialisering

Dobbelt socialisering kan beskrives vha. sommerfuglemodellen.

At man har et barn som er fanget mellem to steder/arenaer; hjemme og i institutionen. Barnet har en familie sociotop og en udenomsfamiliær sociotop. Helt konkret gør det, at barnet oplever forskellige måder at indgå forskellige og opdragelsen formentlig også er forskellig, de respektive steder. Barnet skal altså tilpasse sig sit eget hjem, men også personalet i den givne institution og de andre børn der er der.

Hvert sted har nogle forskellige forventninger til barnets adfærd og ageren, så derfor skal barnet være i stand til at pendle mellem to miljøer (institution og hjemmet).

Rent historisk, så gjorde kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60'erne, at børnene var nødsaget til at blive passet i dagtimerne, når begge forældre var ude og tjene penge. Derfor så røg barnet ud i de forskellige institutioner og integreres dermed i to forskellige og betydningsfulde miljøer - sociale udviklingsmiljøer.

Et eksempel på dobbelt socialisering kan være at barnet tager i skole og lever under nogle specielle regler og normer. Herefter skal han/hun videre i SFO og her stilles der nogle andre krav og opgaver til barnet. Når barnet så tager hjem, skal han/hun til fodboldtræning. Her er forventes der også noget af hvert barn, men formentlig ikke de samme ting som i skolen og SFO'en. Og til sidst kommer barnet hjem og skal tilpasse sig miljøet derhjemme.

Kilder:
Dencik, L (1999): "Små børns familieliv - som det formes i samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg".
Dencik, L og Jørgensen, P.S (red.) (1999): "Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels forlag.
+ Egne notater fra undervisningen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar