En kulturrygsæk

Mit første indlæg på bloggen nogensinde, kommer til at omhandle de ting jeg har vokset op med i min barndom og ungdom - min "kulturrygsæk".

Som efternøler og i det hele taget et meget forkælet barn, fik jeg masser af gode oplevelser i min opdragelse. Jeg husker tilbage på den tid med et stort smil på læben, fordi jeg kan huske de bøger jeg fik læst højt, de tegnefilm jeg så og de ting jeg har været en del af.

Det første der indprinter sig i min hukommelse, er de fortællinger jeg fik, når mor lagde mig i seng om aftenen. Vi havde en samlebox med fantastiske eventyr, som jeg hverdag fik en ny historie fra. De fleste af dem skrevet af HC. Andersen. Dog var det kun da jeg helt lille, at min mor læste højt for mig, så det er få minder jeg har fra den tid.  

Men endnu bedre var det nu om fredagen klokken 19.00, når Disney Sjov rullede over skærmen. Så var alt der hed TV-avis, madprogrammer og hvad ellers mine forældre kunne finde på at se, strøget af planen. Vi SKULLE se Disney Sjov. Her så jeg helst at det var Luftens Helte, Alladin, Rip, Rap og Rup eller Anders And. Det var fast inventar op igennem min barndom, HVER fredag! En anden ting der også blev set, når der var mulighed for det, var børnetime. Bamse og Kylling, Anna og Lotte, Kaj og Andrea var alle de store favoritter i min barndom.

Igen en helt fantastisk intro! :)

Op igennem min ungdom er jeg så hoppet med på vognen, og set serier fra USA. Serier som Venner, Kongen af Queens, According to Jim og Beverly Hills 90210. Den sidste var noget jeg var indlagt til, fordi mine storesøstre absolut skulle se serien, som jeg stadig mener er ufattelig ringe, men mon ikke 99 % af alle kvinder er uenige i det (eller 100 %). Det har været og stadig er en stor del af ungdomskulturen i Danmark. Er ret overbevist om, at alle teenagere følger med/har på et tidspunkt fulgt med i Venner. Så det er faktisk en stor del af ens ungdom der er forsvundet i ligegyldige ungdomsserier, men som også fortæller meget om den kultur man har haft.

En scene der stadig får smilet frem :)

Noget andet som også har stor betydning, er det musik man har hørt op igennem sin barndom og ungdom. Det er utroligt hvordan musik sætter en tilbage til bestemte år af sit liv, måneder endda, måske uger? Så derfor har musik en helt særlig betydning - også for mig. I barndommen var det selvfølgelig børnesange, men også bare det musik man hørte i radioen, som man husker. Jo ældre man så er blevet, er man så blevet mere selektiv, og har fundet sine egne kunstnere og musikere at lytte til.
I min barndom hørte vi fx meget Lars Lilholt i hjemmet, og det hørte jeg så også selv. Men op igennem teenageårene har jeg så fundet andre kunstnere at lytte til. Nik og Jay, Nephew, L.O.C. er vel de kunstnere jeg har lyttet mest til.