Redegørelse: Kultur

Denne øvelse, vil omhandle emnet ”kultur”. Den vil komme ind på den tværkulturelle forståelse af kultur samt den transkulturelle forståelse af kultur. Udover det, så vil den også belyse begreberne forforståelse og redundans samt hvordan man ifølge teksten[1] kan ændre sit perspektiv.

Den tværkulturelle model:

”At se på kultur på tværs af kultur. En tværkulturel forståelse tager udgangspunkt i en sammenligning af forskellige fænomener inden for forskellige, afgrænsede kulturer. Den tværkulturelle model lægger således op til at fokusere på forskelle og ligheder[2].”

Modellen tager altså udgangspunkt i en sammenligning af forskellige punkter og fænomener i forskellige kulturer. Det kan være ting som familiemønstre, kønsroller, magtfordeling at den går ind og sammenligner[3]. Fx kan man gå ind og kigge på, hvordan familiemønstret er i dag, i forhold til hvordan den var i gamle dage. At ungdomslivet i dag er mere frit i den moderne kultur, mens den traditionelle kultur er mere indskrænkende (fx familieforpligtelser og giftermål)[4]. Modellen i sig selv kan give os en form for viden, da den laver sammenlignende analyser af adfærd. Den forholder sig ikke til hvad der bestemmer en slags kultur som kultur, men mere hvad der afgrænser kultur som kultur[5]. Det kritiske ved modellen, er at der rummer en fare for etnocentrisme, forstået på den måde at individet ser sig selv som havende den bedste kultur. At man ikke har empati[6]. Samtidig er der også tale om kulturrelativisme, hvor man kun forstår sig på egen kultur og ikke blander sig i andres, at man altså mener at kultur er afgrænset og kan lægges i forskellige kasser[7]. Modellen er derfor ikke særlig tilpasset den tidsalder vi lever i nu, hvor mennesker bevæger sig mellem forskellige kulturer. Hvert menneske tilpasser sig forskellige miljøer, da man bærer sin personlighed fra et rum til et andet.

Den transkulturelle model:

”At se på kultur gennem kultur. Den transkulturelle model har som sit udgangspunkt at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker, og at der i ethvert møde udveksles og skabes kultur. Kultur er således en dynamisk proces. Den der betragter kultur, må derfor forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur[8].”

Denne model tager mere udgangspunkt i den folkevandring og bevægelse som jorden er i. Den øgede migration og globalisering gør kulturbegrebet mere komplekst og det bliver svære at definere sin identitet ud fra sit nationale tilhørsforhold[9]. Hver person bærer sin kultur med sig, og når personer mødes skabes der nye kulturer. Kultur er ikke længere statisk, men et dynamisk fænomen. Som det også fremgår i modellen[10] så bærer hvert menneske en samfundskultur, familiekultur, historie, relationer, netværk og subjektive oplevelser med sig. Det er altså ikke selve kulturen der er i fokus, men mere personers samspil og kontekst[11].

Begrebet forforståelse omhandler en viden eller en måde at være på. Det er en forudgående viden, som vi som mennesker har, for at forstå en given størrelse. Begrebet er kendt fra Rudolf Bultmanns teologi og fra Hans-Georg Gadamers hermeneutiske filosofi[12]. I sammenhæng med forforståelse, muliggøres det der hedder redundans. Det betyder at mennesker kan kommunikere, uden eksplicit at blotlægge enhver eneste detalje i den givne samtale/kommunikation[13]. Dog mener man, at redundans er så småt ved at udfase i samfundet, grundet denne store kulturelle forskel der er ved at opstå. Eksemplet i bogen, fortæller noget om hvordan man på pædagogseminariet har oplevet forskellighed af forforståelse[14]. At flerkulturelle personer ikke kender til de kulturelle forforståelser.

”Manglende forståelse kan i stedet skyldes at deres forudsætninger for at gætte ikke er til stede[15]”.

Måden som teksten fremlægger måden at ændre perspektiv på, omhandler igen forskellige kultures synspunkter. Hvis vi som individer ikke blev påført kritik/spørgsmål fra andre kulturer, så ville vi ikke ændre perspektiv. Som der står i teksten, så ville fortælleren fortsat grine ad den gamle dame, som ikke vidste hvad hun skulle stemme om[16]. Men fordi personer fra andre kulturer giver os en anden vinkel på det, så har vi muligheden for at ændre perspektiv. Den irakiske person i teksten, kommer fra en kultur med diktatur og bedrageri, og derfor er han kritisk overfor et dansk valg, fordi man bruger blyant[17]. Dette er med til at ændre vores perspektiv, fordi hver person ser forskelligt på episoder, handlinger og situationer pga. personens kultur.

---

[1] Side 110-129 i Kulturfortællinger

[2] Side 161 i Kulturfortællinger

[3] Side 111 i Kulturfortællinger

[4] Side 111 i Kulturfortællinger

[5] Side 111 i Kulturfortællinger

[6] Side 111 i Kulturfortællinger

[7] Side 112 i Kulturfortællinger

[8] Side 160 i Kulturfortællinger

[9] Side 113 i Kulturfortællinger

[10] Side 114-115 i Kulturfortællinger

[11] Side 115 i Kulturfortællinger

[12] http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/forforst%C3%A5else

[13] Side 119 i Kulturfortællinger

[14] Side 118-120 i Kulturfortællinger

[15] Side 120 linje 11 i Kulturfortællinger

[16] Side 124 i Kulturfortællinger

[17] Side 122 i Kulturfortællinger